Steen Skov Andersen (2014) - Lau Bjerno (1729) [E70]

Nordres klubturnering/Lokalcenter Åbygård (7) 1993


De Sorte Heste. Dette parti er muligvis ikke det bedste, jeg har spillet. Og det er sikkert fuldt af fejl. Om det kunne vinde skønhedspræmie, er nok også tvivlsomt. Men det er absolut det parti i min samling, jeg mindes med størst glæde! Jeg skulle egentlig slet ikke have spillet mod Steen denne aften. Men da begge vore modstandere havde meldt afbud, satte Jens Abildlund os til at spille. Det var jeg ikke spor glad for! For jeg plejede at få de frygteligste bank af Steen, og det var ikke lige det jeg trængte til - jeg havde faktisk mest lyst til at finde på en dårlig undskyldning for ikke at spille! Men efter partiet svævede jeg hjem...1. d4 Sf6 2. c4 g6 3. Sc3 Lg7 Kongeindisk. Min favoritåbning på dette tidspunkt var ellers Albins modgambit. Men jeg fik ikke et ben til jorden, sidst jeg spillede den mod netop Steen. Og min dronninggambit skulle lige sunde sig oven på et grimt nederlag til Per Hansen. 4. e4 d6 5. Sge2 O-O 6. Sg3 Sc6 7. d5 Se5 8. f4 Sed7 9. Le2 c6 10. Le3 Se8 11. Dc2 c5 12. Td1 Tb8 13. O-O a6 14. f5? Muligvis allerede den afgørende fejl! Dels giver trækket den sorte stilling noget tiltrængt luft, og dels er de meget vigtige centralfelter f6 og e5 fra nu af helt de sorte springeres ejendom. 14... Se5 15. Dd2 Ld7 16. Tc1 b5 17. b3 Sf6 18. Lh6 bxc4 19. Lxg7 Kxg7 20. bxc4 Dc7 21. h4 Tb4 22. Sd1 Da5 23. h5 Ta4 24. h6+?! Hvis Hvid skal trænge igennem, skal der vist snarere åbnes - i partiet voldte det mig i hvert fald ingen problemer at forhindre en indtrængen på de sorte felter. 24... Kg8 25. Dg5 Txa2 Jeg kunne ikke se, hvordan Hvid skulle trænge ind. Men jeg var nu ikke helt tryg ved situationen, for jeg har ofte før undervurderet modstanderens angreb. 26. Sc3 Ta3 Selv om jeg nok mente at have stor fordel her, var jeg som sagt ikke helt rolig. Men da så Steen mumlede, at det ikke var helt nemt, havde jeg det straks meget bedre! 27. Sh5 Dd8 Nødvendigt, men også fuldt tilstrækkeligt. 27... Txc3? 28. Sxf6+! duede i hvert fald ikke! 28. Sb1 Ta2 29. Sc3? Koster to tynde for en tyk; Hvid er så småt ved at have ondt på klokken.  Txe2 30. Sxe2 Sxh5 31. g4? Herfra er det vist - med et udtryk af Jens Enevoldsen - ålens sprællen på panden. 31... Sf6 32. Sg3 Sfxg4 33. fxg6 Sxg6 34. Sf5 S4e5 35. Sg7 f6 36. Dg3 Kf7 37. Sf5 Lxf5! Steen har i sin tidnød sikkert ikke regnet med at Sort kan have fordel af at afbytte sin udmærkede løber, men nu kommer Sort i g-linien! 38. exf5 Tg8! 39. Kf2 Sf4! Vel er jeg ikke Claus, og vel er dette ingen pløjemark. Og dog siger jeg: Hyp alle mine heste! 40. Da3 Tg2+ 41. Ke1 Sfd3+ 42. Kd1 Sb2+ Og Hvid opgav. ØV! Han kunne da godt lige have givet mig lov til 43. Ke1 Da5+!! Uanset hvad Hvid svarer, kommer Sed3 mat i næste træk. 0-1 [Lau Bjerno]