Nordre II i 2. division - kampreferater


 

3. runde, lørdag den 16. december 2017 - Af Mikkel Nørgaard
 
Nordre II - SK 1968 II   2 - 6
Poul Erik Nielsen - Gunnar Pedersen   1 - 0
Per Holst - Søren Holst Nielsen   ½-½
Jan Rewitz - Jean-Philippe Miqueu   0 - 1
Leif Møller - Torben Kyhl Sørensen   0 - 1
Peer Ole Pedersen - Pelle O Larsen   ½-½
Dennis Hemdorff - Johan Hardlei   0 - 1
Mikkel Nørgaard - Allan Bangsbro   0 - 1
Filip Holm - Andreas Kastberg   0 - 1

Uha uha ....

Nå, det var altid noget, at ”storebrødrene” M/K på Nordre I tog en grusom hævn dagen efter. En sand fornøjelse fra sofaen at følge Jan C uddele håndmadder, mens garvede Nordrekæmper jublede højlydt i chatten. Og Igor, hvis spil man ikke fatter tre træk før modstanderen nedbrudt må opgive – eller Nina, eller … Well – det er desværre ikke den kamp, jeg skal referere fra.

På et tidspunkt så det godt ud. Kun Leif stod lidt under (og endte desværre med at tabe til en energisk spillende Torben Kyhl) mens referenten stod elendigt (og det blev værre, gennemført ulækkert og pinagtigt inden vi blev færdige. Er stadig pikeret over at Bangsbro havde forberedt sig hjemmefra, men han havde såmænd nok vundet alligevel) – alle andre var lige eller over.

Holst og Peer Ole tog besindige halve og over-juler nu begge med 2½/3. Holsts præstationsrating er 2368 – hans kommende modstandere kan hermed betragte sig selv som advarede.

Men alt så altså lyst og godt ud mellem kl. to og tre, idet PEN, Filip, Rewitz og Dennis oparbejdede klare gevinststillinger. Det gav så 1 point – og et alvorligt skud for boven til vores oprykningsdrømme.

Filip blev snydt, så vandet drev efter længe at ha’ spillet godt og principielt med de hvide i en kongeinder. Andreas’ kvalitetsoffer blev vejet og fundet i underkanten af de analyserende efterfølgende, men i skarpe kongeindere skal der ikke så meget til – og pludselig havde Filips konge intet sted at stå. Brandærgerligt – juleferie med 3/3 var klart indenfor rækkevidde.

Rewitz fik en kanonstilling med løberpar og stærk sort springer på f4. Hans modstander karakteriserede bagefter meget rammende oplevelsen som ”nær-død”. Forklare hvad der gik galt kunne ingen af os helt – men flere meget lovende varianter blev i hvert fald overset, inden Jean tog teten og det hele point fra Jan.

Dennis tabte på tid – tror jeg! I hvert fald synes slutstillingen omkring de 40 meget remisagtig, men jeg var ikke i lokalet da det skete, fordi jeg havde travlt med at bortforklare mit eget elendige spil i baren nedenunder. Bortset fra det var Johan helt, helt begravet undervejs og i permanent tidnød i mere end en time, så det var et bittert nederlag for Dennis såvel som for holdet.

Lyspunktet var Nielsen, som bagefter fremviste sit Modern-parti for et par af os. Ret så lærerigt – og sjovt at ha’ i baghovedet dagen efter, hvor jeg fra sofaen skiftevis zappede mellem ”Bankekød med Jan C” og Toms fantastiske slagsmål med yngre Rewitz, som tog samme, moderne udgangspunkt som Nielsens. Det parti endte heldigvis også med et point til Nordre, og dem håber vi at få mange flere af i 2018.

 

2. runde, søndag den 3. december 2017 - Af Mikkel Nørgaard
 
Nordre II - Esbjerg I   6 - 2
Poul Erik Nielsen - Iver Poulsen   0 - 1
Per Holst - Ove Weiss Hartvig   1 - 0
Jan Rewitz - Torben Lindestrøm   0 - 1
Peer Ole Pedersen - Ole Bønnelykke   1 - 0
Dennis Hemdorff - Henrik T Jensen   1 - 0
Lars Noe - Ingolf Nikolajsen   1 - 0
Mikkel Nørgaard - Jesper L Rasmussen   1 - 0
Filip Holm - Michael T Rozenfeldt   1 - 0

Flot sejr over en farlig konkurrent!

   Det er alvor i år. Vi går efter guldet – berømmelsen - oprykningen. Flere spillere på holdet har lagt livsstilen om. Rødvin og guldkarameller er erstattet med gulerødder og kolde afvaskninger – jo, livet som spiller på Nordre II kan bedst sammenlignes med munkeordenens: Vi beder, arbejder og studerer Paulsen-varianten i Siciliansk i mange timer hver dag.

   Den slags giver resultater, det er klart. Således søndag en klar sejr mod med-bejlerne til oprykningen – Esbjerg Skakforening. Gevinsterne først:

   Noe vandt hurtigt. I en kongeinder med rokade til hver side stod vores mand overlegent på begge fløje efter åbningen, hvorefter der nærmest var tale om medlidenhedsdrab på den sorte konge.

   Dennis brillerede allerede ved ankomsten til Chess House med en eminent parallelparkering (UP!’en ramte frimærket smukt mellem to større vogne i første forsøg – eksemplarisk), et varsel om Dennis’ senere parallelparkering af den sorte dronning dybt inde i hvids kongestilling, lækkert!

   Peer Ole diskede op med en raffineret version af et tematisk kvalitetsoffer – og hvis der overhovedet var et forsvar, så fandt Bønnelykke det i hvert fald ikke. Vi frygter ikke afbud når bare Peer Ole kan træde til.

   Holst gendrev tilsyneladende ubesværet Ove Weiss-Hartvigs Benkögambitspil, men det lykkedes sort at kaste grus på brættet, således at en meget skæv materialefordeling opstod: Holst havde dronning for to løbere + bonde men hvor Ove samtidig havde aktivt spil og trusler om mat på første række. Siden kom de over i D + fire bønder mod T + L + fire (lidt dårligere) bønder – og her lykkedes det vor mand at straffe en grov fejl og tage hele pointet!

   Filip spillede et fint og meget tålmodigt parti, hvor en lidt bedre centrumsstilling til sidst udmøntede sig i kontrol over resten af brættet. Et par bønder blev plukket op mod tidnøden, og da røgen lettede, sad vores mand med et T+D-slutspil med to forbundne fribønder på dronningfløjen. Da modstanderen hårdnakket insisterede på at spille videre, besluttede Filip sig til sidst for et nærmest Carlsensk tårnoffer, som fremtvang mat i få. Super flot!

   Jeg selv spillede et forsigtigt, pacifistisk/antimilitaristisk ikke-indblandings-setup, som jeg blev introduceret for i min tid som militærnægter (Poul Erik har også engang holdt et udmærket foredrag om systemet, men han spiller det anderledes – nærmest som om han vil modstanderen noget ondt). Det provokerer tilsyneladende folk enormt – i hvert fald fik jeg lejlighed til at gi’ dronningen for T + L og en masse svækkelser, som modstanderens stilling ikke kunne holde til.

   Enkelte boller blev det også til, men det er fint at alle er på tavlen allerede – godt for moralen.

   Poul Erik var på forhånd bekymret for, om det mon bragte ulykke at han havde bænket vores hold i Chesshouse’s store spillelokale – her har vi, som de ydmyge mennesker vi er – aldrig befundet os til holdkamp før - og tilmed havde Esbjerg spillet her én gang i ligaen ... og vundet!! En bivirkning var desuden, at han selv sad helt ovre i hjørnet, hvor kun de unaturligt høje og langlemmede kan følge med. Han berettede dog selv bagefter, at han havde haft godt fat – men desværre fór vild i forviklingerne undervejs.

   Rewitz spillede en interessant variant mod Torsten Lindestrøms Trompowsky. Det så ud til, at Torstens spil på dronningfløjen og generelle positionelle trumfer ville sikre Esbjerg et point, men som så ofte før fik Jan lanceret et kongeangreb – og var Jans tid ikke blevet knap undervejs, så var kampen nok endt med en endnu større sejr til os.

 

1. runde, søndag den 19. november 2017 - Af Mikkel Nørgaard
 
Evans II - Nordre II   3 - 5
Kim Fuglsang - Poul Erik Nielsen   0 - 1
Jørn Bach Sørensen - Per Holst   0 - 1
Thomine Stohlberg-Rohr - Jan Rewitz   ½-½
Jørgen Aaskov - Peer Ole Pedersen   ½-½
Frank Bitsch Kristensen - Dennis Hemdorff   1 - 0
Christian Dahl - Lars Noe   1 - 0
Zijad Campara - Mikkel Nørgaard   0 - 1
Maxim Konstantinov - Filip Holm   0 - 1

Flotte, flotte toiletter!

    Det er altid hyggeligt at besøge Evans Skakklub. De holder til på Hældagerskolen i Bredballe ved Vejle, og hvis man som jeg kommer lidt for tidligt derned, så er området bestemt en gåtur værd. ”Sammen er vi stærkere” – det står der ved skolens hovedindgang, og det synes at passe fint på skakklubben, der låner faciliteterne. Fællesskab, hygge og en velassorteret kantine – helt i top.

    Om det tillige var Evans, som forud for sæsonpræmieren havde valgt at pynte aftrædelsesfaciliteterne op, vides ikke – men nyskabende og anderledes var det. Billeder af unge damer, flere tilsyneladende under medicinsk uddannelse (og betænkeligt tyndt påklædt for årstiden), prydede væggene på det WC, vi havde direkte adgang til. Alene på vores fire øverste brætter er der vel +1000 divisionskampe repræsenteret, men jeg tror ikke, at nogen på vores hold har mødt den form for udsmykning før.

Vi lod os dog ikke distrahere og trak en ret sikker 5 – 3-sejr hjem.

Poul Erik var efter kampen stærkt utilfreds med sit valg af plan i midtspillet. Fuglsang spillede længe godt og logisk på initiativ på D-fløjen, så Nielsens velplacerede springer på f5 var mest til pynt. Indtil dog Evans-manden gik i et horn, så kom springeren til sin ret og banede vejen for et vigtigt point til os.

Holst vandt en bonde fra en vistnok ganske fordelagtig stilling, og konverterede sidenhen til et klart vundet slutspil med bønder og en enkelt hvidfeltet løber til hver. Det så ubesværet ud, men jeg ved ikke, om det også føltes sådan undervejs.

Rewitz scorede en fed bonde allerede i åbningen, og man var nær ved at gå hen og bogføre pointet på holdkortet med det samme. Siden missede han chancen for at fange Thomines dronning nede i egen lejr (Ta3!!), og måtte afslutningsvis holde den halve i et tårnslutspil med 2 mod 3 bønder på samme fløj. Red.: Og lige inden overgangen til slutspillet kunne Thomine have sat Rewitz mat i få!

Peer Ole vikarierede for Leif og fik med omhyggeligt spil udlignet med de sorte i en dronninggambit. Noget i analyserne tydede på, at Peer Ole måske sku’ ha’ afslået Aaskovs remistilbud – i hvert fald var det en forfejlet plan, modstanderen sad og bryggede på.

Dennis kom med hvid ind i noget Grünfeld-lignende halløj, hvor sort vistnok havde mindst lige spil ret tidligt. Et svækkende a4 er under mistanke – i hvert fald fik Frank lov at boltre sig lidt rigeligt på de hvide felter. Senere på eftermiddagen blev det noget vildt rod med to luftige kongestillinger (Dennis’ dog mest ventileret) og i komplikationerne op mod tidskontrollen trak Evans-manden sig sejrrigt ud.

Noe spiste fuldkommen frygtløs en gambitbonde. I mange timer blev rovet forsvaret med godt og kreativt forsvarsspil – helt til en stilling, hvor Noe havde to tårne mod dronning og mindst remis i sigte. Klokken lidt over fem gik Lars så pladdermat; en kosmisk uretfærdighed som han tog langt bedre end de fleste andre havde gjort.

Jeg kandiderer til Nobels Fredspris med mit åbningsspil, men en overraskende springermanøvre fra min modstander tvang mig til flere fjendtlige handlinger, som til sidst udmøntede sig i et helt point?!

Filip debuterede på holdet med fint og koncentreret åbningsspil, og indlagde psykologisk snedigt en mindre unøjagtighed (Db6) på rette tid og sted. I et anfald af overmod og ubegrundet optimisme gav modstanderen sig herefter til at kombinere, hvilket sluttelig indbragte Filip et tårn, et point og en dejlig debut :-)