Nordre 3 i A-rækken - kampreferater


7. runde, torsdag den 17. marts  2011 - Af Leif Nørholm
 
Hinnerup - Nordre III   1 - 7
Jørgen Niemann - Steen Christensen   0 - 1
Jon Halling - Hans Willumsen   remis
Hans Jørgen Mikkelsen - Lars Christiansen   0 - 1
Stig Holten - Kris Hedelykke   remis
Bent Kofod - Leif Nørholm   0 - 1
X - Knud Erik Juhl   Ø - 1
X - Finn Geneser   Ø - 1
X - Uffe Thomassen   Ø - 1

Jeg afsluttede referatet fra 6. runde med at konkludere, at vi havde forspildt vores chance for oprykning, men jeg tog noget så grueligt fejl:

Kravet til 7. runde var, 1) at vi skulle vinde meget stort og 2) at enten SK '68 eller Silkeborg fik klø. Begge dele gik i opfyldelse, og vi vandt faktisk gruppen med 1 points forspring ned til Silkeborg, hvorimod SK '68 gik helt galt byen og tabte til VRS. Så i næste sæson spiller Nordre III altså i mesterækken.

I sandhedens interesse skal det med, at vi vandt 3 brætter på forhånd, idet Hinnerup kun kunne stille med 5 mand (ud af 30 medlemmer, det er helt enkelt for dårligt!!!).

Med ellers gik det forrygende: Steen vandt allerede efter 13 træk. Hans stilling var for mig at se yderst kompliceret, men Steen havde helt styr på kombinationerne. Kort tid derefter indgik Hans en fredsaftale i en helt lige stilling, og vi førte nu med 4½ - ½.

Lars vandt en officer for en bonde og kørte stillingen sikkert til sejr. Det samme for mit vedkommende: Jeg vandt en officer efter en kombination, som min modstander ikke gennemskuede, og da hans brikker ydermere var placerede, så ingen af dem kunne flyttes uden yderligere at forværre hans stilling, ja så var også dette point hjemme.

Stillingen: 6½ - ½. Vi begyndte nu at lugte den oprykning, som ellers var blevet lagt i mølposen, og Kris stod som den sidste klart bedst, men havde han nok til gevinst? Det mente han ikke selv, og han accepterede derfor et remistilbud.

Altså 7 - 1 til os... - og da VRS vandt 4½ - 3½ over SK '68 og Silkeborg kun fik 4½ mod Mårslet, så var vores førsteplads hjemme. Næste år vinder vi mesterklassen :-)

 

6. runde, torsdag den 3. marts  2011 - Af Leif Nørholm
 
Silkeborg II - Nordre III   5½-2½
Jack Thostrup - Steen Christensen   1 - 0
Arne Øland - Mikkel Hansen   1 - 0
Davis Glasscock - Jørgen Rudbeck   remis
Johnny Rasmussen - Lars Christiansen   remis
Kim Kristensen - Kris Hedelykke   0 - 1
Benny Danielsen - Leif Nørholm   1 - 0
Søren Ottesen - Henning Kragelund   remis
Carsten Mogensen - Uffe Thomassen   1 - 0

Før denne runde lå vi i spidsen i gruppen, men oprykningsdrømmene blev transformeret til mareridt: Vi ligger nu på en tredjeplads 1½ point efter de førende SK 68 og Silkeborg.

Lars Christiansen løb ret hurtigt ind i en remisvariant, og det virkede fornuftigt, som stillingerne rundt om så ud på daværende tidspunkt. Men det ændrede sig: Jeg spillede åbningen usædvanlig dårligt og kom aldrig rigtig med i spillet. En udspilning i løbet af kun 22 træk!

Henning Kragelund stod godt og afslog et remistilbud, men vurderede (sikkert korrekt) alligevel senere, at stillingen ikke rakte til mere end det halve point. Kris havde en aggressiv stilling, som han forbedrede mere og mere, og da han til sidst med et stærkt dronningetræk stillede modstanderen over for en dobbelttrussel, så fik vi vores første (og eneste!) hele point.

Det stod nu 2-2, og situationen var bestemt ikke håbløs... - men: Steen havde ret tidligt mistet en kvalitet samt en bonde. Han forsøgte dog til det yderste at udnytte modstanderens tidsnød, desværre forgæves.

Mikkel havde egentlig haft en fornuftig stilling, men lige pludselig kollapsede bondestrukturen. Jeg så ikke, hvordan det gik til, men bønderne faldt som på tælling og dermed også på sigt kongen. Jørgens orangutang kravlede og kravlede op ad b-linjen, men han fik aldrig det store gennembrud, men måtte tværtimod i det sene midtspil acceptere tabet af en bonde. Han valgte imidlertid at bytte damer på det helt rigtige tidspunkt og fik sine brikker stillet op som en uigennemtrængelig mur: remis'en var hjemme.

Så manglede kun Uffe. Han fandt en stærk kombination i midtspillet og fik etableret en klar gevinststilling. Desværre smuldrede chancerne lige så stille, og da Uffe på et tidspunkt havde muligheden for remis ved evig skak, valgte han pga en fejlvurdering af stillingen fortsat at spille på gevinst. Det skulle han absolut ikke have gjort, men det kan være svært at erkende, at man fra at stå bedst lige pludselig står dårligst...

Hvis vi stadig skal gøre os håb at rykke op i mesterrækken, så skal vi i sidste runde mod Hinnerup om 14 dage vinde 8 - 0 eller 7½ - ½, og det er næppe realistisk!

 

5. runde, mandag den 7. februar 2011 - Af Leif Nørholm
 
Nordre III - Mårslet   5 - 3
Steen F Christensen - Peter Grove   0 - 1
Mikkel Hansen - Jens Olaf Fogh   0 - 1
Jørgen Rudbeck - Esben Nicolajsen   1 - 0
Lars Christiansen - Kevin Leutenberger   1 - 0
Kris Hedelykke - Christian Havshøj   1 - 0
Leif Nørholm Jensen - Aske Stubsgaard   0 - 1
Knud Erik Juhl - Kurt Ohlsen   1 - 0
Henning Kragelund - Thorkild Thillemann   1 - 0

Lad os starte med katastrofen, som den kære holdleder og referent stod for: Jeg spillede mit dårligste parti i over et halvt år, overså alt og så intet, tabte en officer i åbningen, og det blev kun værre og værre... - slut efter kun en time!

Lars fik med solidt spil erobret en officer, og da han ydermere fik kørt en bonde frem til forvandlingsfeltet, var sagen klar: Vi havde nu udlignet. Men lykken var kortvarig. Steen var kommet i endog meget kærlige hænder. Han mistede en bonde allerede i åbningen, senere røg der endnu én... - og endnu én! Da Grove tilsidst gaflede et tårn med en bonde, der var rykket helt frem til 7. række, så ville Steen forståeligt nok ikke mere: 2 - 1 til Mårslet.

Men så vender det:
Knud Erik vandt hurtigt en bonde og kørte ellers meget solidt sejren i hus! Henning havde et solidt overtag, men smider pludselig en officer væk. Han ender med at have 4 bønder mod modstanderens ene bonde og tårn. Det viser sig imidlertid, at hans bondestilling er så god, at han alligevel kører stillingen hjem til sejr. Præcis det samme kan siges om Kris' spil: bagud med en kvalitet, men bondestillingen (to sammenhængende fribønder) afgør: 4 - 2 til Nordre!

Mikkel stod forrygende godt mod Jens Olaf. Stillingen var mere eller mindre vundet, og Mikkel havde endda en officer i overskud, men så slår Jens Olaf kontra med en serie træk, der nærmest kom a tempo. Om det var Jens Olafs opskruede tempo, der slog Mikkel ud af kurs, ved jeg ikke, men pludselig var slaget tabt. Jens Olaf kunne nå baglinjen med 2 bønder, og kun den ene kunne stoppes.

Så resterede Jørgens parti, De fleste af hans brikker havde helt frem til nu været så stærkt presset ned i det ene hjørne, at flere af dem næsten stod uden for brættet for overhovedet at kunne være der! Og så lykkedes det ham minsandten alligevel at få skabt plads til en afvikling, som endda gav ham en officer for en bonde. Han kørte herefter sejren sikkert i hus. Flot!

Altså en meget tilfredsstillende sejr for Nordre III, som betyder, at vi stadig fører A-rækken her før de sidste to runder. Oprykning til mesterklassen begynder at ligne en mulighed :-)

 

4. runde, mandag den 17. januar  2011 - Af Leif Nørholm
 
Nordre III - VRS II   7 - 1
Steen F Christensen - Torben Hansen   1 - 0
Mikkel Hansen - Lars Svith   1 - 0
Jørgen Rudbeck - Adam B Hansen   1 - 0
Kris Hedelykke - Jørgen Rasmussen   1 - 0
Leif Nørholm Jensen - Erik M Bøye   1 - 0
Knud Erik Juhl - Kjeld Ehlers   0 - 1
Henning Kragelund - Freja Vangsgård   1 - 0
Uffe V Thomassen - Bjarke Vangsgård   1 - 0

    Henning kom meget hurtigt en kvalitet foran, og han fastholdt fordelen: En hurtig og sikker sejr. Jørgen gjorde sin pligt som reserve og vandt meget sikkert. Han havde hele to lette i overskud, så selv Adams to sammenhængende fribønder kunne ikke forhindre Jørgens sejr. Kris fik erobret en af modstanderens bønder, og den stilling kørte han stilrent hjem til gevinst. Mikkel kom hurtigt til at stå suverænt, ingen slinger i valsen dér.
    Selv fik jeg mig snydt til en mérbonde, og da Erik afleverede yderligere en kvalitet til mig, var også den gevinst hjemme. Vi fører nu med 5 - 0, og stillingen i de resterende partier gør, at håbet om en 8 - 0 sejr slet ikke er urealistisk! Og det går fint: Uffe har et stærkt slutspil med tårn og 3 sammenhængende fribønder mod modstanderens springer og løber: 6 - 0!
    Men så går det galt: Knud Erik har en fin-fin stilling med en mérbonde, men-men-men: Han har kun 4 minutter tilbage til resten af partiet, mens Kjeld har 50 minutter. Knud Erik misser flere chancer, og stillingen falder helt fra hinanden: 6 - 1.
    Så manglede Steen. Han tog sig faktisk sammen denne gang! Han spillede godt og solidt, men missede dog en officersgevinst i tidsnøden. Han stod alligevel klart bedst, da tidsnøden var overstået, og efter en bondeforvandling var det bal slut for Torben. Altså 7 - 1.

Vi fører nu A-rækken, men de resterende 3 kampe bliver hårde.....

 

3. runde, mandag den 13. december  2010 - Af Leif Nørholm
 
Nordre III - Skanderborg III   5½-2½
Steen F Christensen - Peter Wheadon   0 - 1
Mikkel Hansen - Asger Andersen   1 - 0
Kim Hardlei - Leif Møller Hansen   1 - 0
Kris Hedelykke - Bjarne Thornbjerg   remis
Leif Nørholm Jensen - Allan Andersen   1 - 0
Knud Erik Juhl - Anders Haarup   1 - 0
Henning Kragelund - Jan Hansen   1 - 0
Uffe V Thomassen - Per Jespersen   0 - 1

    Vi var ratingfavoritter på alle brætter, men Uffe kom ret hurtigt i uføre, hvorefter Steen helt umotiveret smed sin dame væk: En frygtelig start - bagud 0 - 2. Men så skiftede billedet. Jeg fik etableret et kongeangreb, som min modstander ikke kunne gøre meget ved. Først tilbød jeg ham et kvalitet, som han (klogt nok) ikke turde modtage. 2 træk senere fik han tilbudt en løber, som han var nødt til at tage... - det kostede ham så bare kongen :-)
    Mikkel kørte sikkert sejren hjem, hvorefter Henning lige så sikkert vandt, og så var vi pludselig foran 3 - 2.
Kim stod nok en overgang lidt kritisk, men han manøvrerede (endda i tidsnød) så meget rundt på et par lette officerer, at modstanderen blev rundtosset: 4 - 2!
Knud Erik stod klart bedst, og han sluttede da også af med et meget spektakulært offer, som gav det hele point. Så var der Kris tilbage. Han stod måske i underkanten, men så fik han den lyse (men farlige) idé at ofre en løber for 2 bønder. Modstanderen synes, det så så farligt ud, at han sikrede sig en remis ved trækgentagelse: Et tilfredsstillende resultat 5½ - 2½ ikke mindst set i lyset af den uhyggelige start!

 

2. runde, tirsdag den 23. november  2010 - Af Leif Nørholm
 
Aros - Nordre III   1½-6½
Søren G Christensen - Lars Noe   0 - 1
Johnny Sparvang - Steen F Christensen   remis
Arne Bech - Kim Hardlei   remis
Knud Madsen - Kris Hedelykke   remis
Ole Gasbjerg - Leif Nørholm Jensen   0 - 1
Per Vestergaard - Brian Pedersen Hvid   0 - 1
Ole Sørensen - Henning Kragelund   0 - 1
Søren Kjær - Uffe V Thomassen   0 - 1


Vi havde to afbud, men det lykkedes heldigvis med det yderste af neglene at skaffe to reserver. Især tak til Lars Noe, som sprang til med under 2 timers varsel!
    Det første, det skete, var at Steen helt umotiveret mistede en officer, hvorefter Johnny til alles forbløffelse tilbød remis. Steen afslog - også til alles forbløffelse - men det lykkedes ham at tilbageerobre officeren, og partiet endte remis. Hvis han havde tabt, var han blevet vasket grundigt i den meget våde sne! Brian fik en formidabelt kongeangreb, og en familieskak afgjorde partiet endegyldigt til vores fordel. Kims parti så jeg ikke så meget af, men det sluttede remis. Lars fik hevet det hele point hjem - vist uden det store besvær... Selv kom jeg rigtig godt fra start og endte i et slutspil, hvor jeg havde to sammenhængende fribønder = gevinst! Kris stod godt, men valgte at afvikle i en forrygende tidsnød og sluttede med en mérbonde, men med uligefarvede løbere: remis! Så manglede Henning og Uffe: Henning fik et par sammenhængende fribønder, som afgjorde slaget definitivt, og Uffe havde to mérbønder, hvilket modstanderen ikke rigtig kunne stille noget op imod...

 

1. runde, mandag den 1. november  2010 - Af Uffe V Thomassen
 
SK1968 IV - Nordre III   3 - 5
Peter Have Jørgensen - Steen F Christensen   0 - 1
Mikkel Stephensen - Mikkel Hansen   remis
Bent Uffe Rabjerg - Kris Hedelykke   0 - 1
Anton David - Leif Nørholm Jensen   remis
Christian Korsgaard - Knud Erik Juhl   1 - 0
Mogens K. Skadborg - Brian Pedersen Hvid   1 - 0
Poul Erik Flarup - Henning Kragelund   1 - 0
Alessandro Mossa - Uffe V Thomassen   1 - 0

Så er holdkamp sæsonen skudt i gang, 3. holdet mødte frem uden afbud, og med en lille forsinkelse blev vi fuldt hold.
    Jeg var den første der var færdig, da mit angreb løb ud i vandet og til gengæld fik min modstander lavet en kombination som jeg havde overset. Det blev efterfulgt af remiser til Peter og Leif. Leif's parti var en solid Benoni, hvor fordelene skiftede lidt og kun var minimale... - partiet endte med en let officer og to bønder til hver: remis. Herefter fulgte 3 nederlag til Knud Erik, Henning og Brian. Brian var ude i nogle vilde kombinationer, hvor jeg tror der var mulighed for sejr, men lige før tidsnøden blev Brian fanget i en skak der kostede tårn og springer for en springer. Så var det op til Kristen og Steen at redde lidt af æren, først vandt Steen, et parti hvor de var materielt lige i lang tid, men Steen stod lidt bedre, og tilsidst lykkedes det ham at vinde 2 bønder og derfra var partiet afgjort. Kristen havde lang tid 2 bønders overvægt, men det var en kompliceret stilling, som det tilsidst lykkedes at vinde.