Klik for at vende tilbage til forsiden!

 

 

 

 

Nordre 2 i Mesterrækken - kampreferater


7. runde, søndag den 19/3 Af Leif Møller

Nordre II

 

SK1968 IV

 

7½-½
Poul Erik Nielsen - Poul Erik Flarup   1 - 0
Per Holst - Johnny Jensen   1 - 0
Peer Ole Pedersen - Flemming Pagh Iversen   1 - 0
Per Oehlerich - Gert M Madsen   1 - 0
Frode Søby - Hasse Hjortsberg   remis
Leif Møller - Ø   1 - 0
Mads Borup - Ø   1 - 0
Thor Hansen - Ø   1 - 0

   Så lykkedes det endelig, 2. holdet er tilbage i divisionerne.
6 points forspring til nr. 2 lyder som en sikker oprykning men det var det ikke…, selvom holdet i sidste runde ”vandt” 7½ - ½, blev oprykningen reelt sikret i 6. runde.

7. runde forløb således:
   Mads, Thor og Leif vandt uden kamp, idet SK68 for anden gang i træk kun stillede med 5 mand.

   Poul Erik var først færdig, han sendte bønderne foran kongen fremad, fulgte efter med officererne, undervejs var der mange kritiske/uforudsigelige stillinger. Til sidst kunne modstanderen ikke klare presset og gav op i en stilling hvor materialetab var uundgåelig.

   Per Holst spillede igen meget fornuftigt, modstanderen åbnede op med bondefremstød ved kongen, men bonden blev kun rykket denne ene gang, Per lagde et stort pres på modstanderens svage centrumsbonde, ligeså stille arbejdede Pers officererne sig ind på vigtige/gode felter, presset blev for stort for modstanderen, først røg en kvalitet, derefter et par bønder (bl.a. den stakkels h-bonde!) da så også en officer røg, valgte modstanderen at give op.

   Peer Ole stod klemt i åbningen, men da så modstanderen åbnede op i midten, fik Peers officerer plads + at f-linien blev åbnet for Peers tårn(e). Peers modstander begyndte på et tidspunkt at læse i et blad, bladet hed tilfredshedsundersøgelse, da han var færdig med dette kiggede lige løst på et andet der hed bisidder…, modstanderen havde lige truet en springer med en bonde, Peer Ole flyttede ikke springeren, men udførte i stedet et stærkt angrebstræk, hvorefter modstanderen blev fuldstændig trevlet op, måske modstanderen havde anet hvor det bar hen, da han kiggede i bladene….

   Per O. spillede konsekvent på damefløjen med bondefremstød, ud fra devisen 3 mod 2 må absolut give en fribonde, denne kan så forvandles til en dronning, modstanderen spillede meget med sine officerer men glemte fuldkommen at komme frem på kongefløjen med bønderne, så mens modstanderens officerer hoppede rundt, gik Pers bønder stille og roligt fremad, for til slut at stå MEGET tæt på baglinien hvorefter modstanderen gav op.

   Frode stillede sig stille og roligt op, for roligt for modstanderens bønder kom langt frem, og fik Frodes officerer lukket godt inde, modstanderen havde en god springer mod Frodes ”bovlamme” løber, hvilket også resulterede i et bondetab, hvilket gjorde at modstanderen fik en farlig fribonde, Frode fik til sidst endelig sin løber i spil og kunne holde fribonden, hvorefter man enedes om remis.

En tanke: Poul Erik på = oprykning (2. holdet), Poul Erik ikke på = nedrykning (1. holdet)….

6. runde, søndag den 3/3 Af Poul Erik Nielsen

Nordre II

 

Skødstrup I

 

7 - 1
Poul Erik Nielsen - Jan Becher   1 - 0
Per Holst - Torben Kyhl Sørensen   1 - 0
Peer Ole Pedersen - Claus Nørregaard   remis
Lars Andersen - Kim Hjort Poulsen   1 - 0
Per Oehlerich - Mikael Andersen   remis
Frode Søby - Frank B Christensen   1 - 0
Leif Møller - Christian Jensen   1 - 0
Mads Borup - Knud Poulsen   1 - 0

Hvilket topopgør! 

   Andetholdets reserver gjorde i 5. runde et godt forarbejde ved overraskende at hjælpe med at hive en meget flot 6½-1½ sejr hjem over Skanderborg, og derved blev Skødstrups forspring reduceret til 1½ før det indbyrdes opgør i 6. runde.

   Vi kunne meget passende mønstre fuldt hold, og det blev en forrygende søndag for holdet! En 7-1 sejr er ganske enkelt enestående, og den kunne endda være blevet endnu større, idet de to remisspillere begge havde gode gevinstmuligheder undervejs, men det skal retfærdigvis nævnes, at Leif og måske også Oehlerich stod kritisk i åbningen.

   Mads dukkede sidst op (han er ikke den hurtigste ud af fjerene så tidligt på dagen!), men var igen hurtigst færdig: Han fik et par tempi forærende i London-systemet og sad hurtigt totalt på modstanderen. Afslutningen var effektiv: Afvikling af de sidste officerer på h8, hvorefter den sorte konge ikke kunne nå Mads’ udspekulerede a-bonde!

   Lars byggede op til det helt store angreb på kongefløjen, og efter upræcist spil blev modstanderen ofret ud af banen, sejren var hurtigt i hus! Frodes modstander fik meget sent Sb8 ud i noget dronningbondespil, og så til a6. Her var den i stor fare, og Frode fik byttet modstanderens Lg7-fianchettoløber af med sin egen sortfeltede i behold, hvorefter mattruslerne tvang modstanderen til at give den ulykkelige Sa6, og sejren var i hus!

   Becher hoppede i en lille smart åbningsfælde, hvorefter jeg havde det nemt, mens Becher brugte al sin tid på at få det til at hænge sammen. I træk 40 åndede Becher lettet op …. for at opdage, at netop han havde ladet en officer stået i slag, han opgav straks. Stillingen havde dog næppe været til at redde alligevel.

   Oehlerich stod som sagt trykket i åbningen, men efter en fejlkombination af modstanderen tog Per teten og fik klar fordel. Modstanderen red dog stormen af og med uensfarvede var der ikke mere at komme efter.

   Leif stod ultrapassivt i åbningen, men han fik slået kontra, og i begyndende tidnød fik han foræret en kvalitet, og herefter var det kun et spørgsmål om teknik. Peer Ole var energisk med sort – vistnok noget Cambrigde Springs noget – men det fladede dog hurtigt ud. Peer Ole fortsatte dog stadig energisk og fik et klart overtag og vandt en bonde, men havde efter sigende indkasseret den forkerte. Tårnslutspillet med f- og h- mod a-bonde var og blev remis, selvom Peer Ole ikke var meget for at erkende det, synd!

   Holst havde en klar slutspilsfordel, men gevinstføringen var ikke nem, og Holst kom endda selv til at lukke for meget af. Men pludselig var chancen der: Per kunne bryde igennem med e3-e4, der kunne tages med både d5 og f5 bonden! Hvis sort gjorde dette, ville han i begge tilfælde have tabt en officer i løbet af få træk, da hvids løber vil kunne komme ind i stillingen. Sort undlod at slå og kæmpede heroisk videre, men Per bevarede fatningen og sejrede sikkert i den afsluttende tidnød. 

   En flot præstation, ikke kun af Holst, men af hele holdet! Vi er nu 4½ points foran Skødstrup, og vi skal i sidste runde møde SK 68 IV, der er ved at gå i opløsning og kun stillede med 5 mand … meget skal gå galt, før det smutter i den afsluttende runde i Skødstrup om to uger!

   Og så bliver det spændende at se, om Nordre IV kan gøre os kunststykket efter, de skal nemlig møde Skødstrup II i finalen, og Nordreholdet er ½ point efter og skal derfor bare vinde 4½-3½! 

5. runde, søndag den 3/3 Af ...

Nordre II

 

Skanderborg I

 

6½ - 1½
Per Holst - Tavs Bjerre   remis
Peer Ole Pedersen - Kai S Munk   0 - 1
Frode Søby - Colin Watson   1 - 0
Mads Borup - Michael G Andersson   1 - 0
Jan Rewitz - Morten Rasmussen   1 - 0
Hans Rasmussen - Peter Wheadon   1 - 0
Hans Willumsen - Asger J Andersen   1 - 0
Mikkel Hansen - Kristian N Jakobsen   1 - 0


4. runde, søndag den 15/1
Af
Per Oehlerich

Rokaden I

 

Nordre II

 

4½-3½
Claes Løfgren - Per Holst   remis
Izet Salihu - Peer Ole Pedersen   0 - 1
Arne Øland - Lars Andersen   1 - 0
Michale Nguyen - Per Oehlerich   1 - 0
Claus Andreasen - Leif Møler   1 - 0
Carsten R Thomsen - Mads Borup   remis
Claus N Andersen - Poul Thomassen   remis
Heine Mathiasen - Søren G Christensen   0 - 1

Efter at II-holdet havde slået Rokaden med 5-3, skulle vi rigtig give dem bank ...
Første mand færdig var skribenten, som fik ørene i maskinen mod DM Michale Nguyen, en bonde mistet i åbningen medførte en desperat kamp for at holde liv i partiet, men ingen pardon 1-0.
Næste mand færdig var Per Holst, på 1. brættet (PEN var udlånt til 1. holdet). En korrekt remis lignede det, uden at man nåede at komme i slutspil.
Reserve Søren G Christensen på 8. brættet (Søby havde sit 3. afbud i træk) spillede stille og roligt partiet hjem til sejr, først fik han en bonde i åbningen og resten var teknik. Den anden reserve Poul Thomassen var netop kommet frem til et slutspil med T+S mod T+L. Pouls modstander tilbød remis og Poul flåede armen halvt af manden, på trods af at modstanderen skulle spille meget korrekt for at holde balancen i slutstillingen.
Leif fik en bonde i åbningen, men gik så frem med kongen på e2-e3 som angrebsbrik. Når ens tårne står passivt, er det ikke sundt. Det lignede ikke nødvendigvis et tab, men i tidnøden faldt det hele sammen for Leif, ærgerligt.
Lars stod udmærket, men uheldig afbytning gjorde, at Lars blev presset og presset og ... 0-1, ÆV.
Mads stod meget slapt efter åbningen, men fik godt modspil i slutspillet, ofrede flot og lige inden nådestødet blev sat ind, havde modstanderen en modskak og Mads måtte kæmpe for at få en halv, det fik han heldigvis og vi måtte tage hjem med et 4½-3½ nederlag.

3. runde, søndag den 11/12 Af Lars Andersen

Åbyhøj I

 

Nordre II

 

4-4
Per Bille Sømod - Poul Erik Nielsen   remis
Igor Teplyi - Per Holst   1 - 0
Lars Rasmussen - Peer Ole Pedersen   1 - 0
Malte B Kjær - Lars Andersen   0 - 1
Bo Christensen - Per Oehlerich   remis
Lars Fast Hansen - Leif Møller   remis
Gregor Stenderup - Mads Borup   0 - 1
Jakob Mogensen - Hans Willumsen   remis

Søndag d.11/12 spillede Nordres andethold 3 runde af holdtuningen i Mesterrækken. Modstanderen var Åbyhøj, på papiret en overkommelig opgave, hvis vi da spiller for oprykning, men nej, det der skulle være en pligtsejr, endte med et halvdårligt uafgjort 4-4 resultat. Det startet da også med at Mads og undertegnet kom for sent, det gør det jo ikke nemmer for holdlederen og de fem andre!, som jo selvfølgelig ikke kan være tjent med det - vi undskylder mange gange. Der ud over var der afbud fra Frode Søby, som blev erstattet af Hans Willumsen. Vi starter med bræt 1. Der fik Poul Erik ikke noget ud af de hvide brikker og stod nærmest lidt i underkanten efter åbningen, men var aldrig i tabsfare. Slutspillet var så vidt jeg husker løber mod springer med fire bønder på hver side, hvor Poul Erik havde løberen - udmærket resultat. På bræt 2 stod Per Holst positionelt overlegent med sort efter åbningen, men hans modstander fik åbenbart noget fusk ind. Jeg så desværre ikke afslutningen af partiet, men tror, at det var noget med svage hvide felter omkring kongen, som g6 f7 . På bræt 3 havde Per Ole de hvide i en Caro-Kan og stod hvis ok, men måtte også ned. Bræt 4 spillede jeg selv. 3 bønder for en springer og en masse rod i tidsnøden gav mig et helt point med sort. Holdleder Per Oehlerich stod lidt i underkanten på bræt 5 men holdt fint sammen på stillingen, så remis kan man ikke klage over der. Leif Møller på bræt 6 spillede også remis. Det blev et tårnslutspil med lige mange bønder, og selvom Leif havde sort havde han nok regnet med mere end remis. Bræt 7 gav den anden gevinst, Mads Borup havde de hvide i en Grunfelder, og udspillede sin modstander godt og grundigt. På bræt 8 spillede Hans Willumsen remis med sort i et slutspil, hvor han havde en springer og 3 bønder mod modstanderens fem bønder.    Alt i alt en dårlig søndag.

2. runde, søndag den 20/11 Af Peer Ole Pedersen.

Århus II

 

Nordre II

 

2 - 6
Klaus Christensen - Poul Erik Nielsen   remis
Søren T Sørensen - Per Holst   0 - 1
Birger Møller - Peer Ole Pedersen   0 - 1
Kaspar Dreiberg - Lars Andersen   0 - 1
Anders Nielsen - Per Oehlerich   remis
Charlotte V Pedersen - Mads Borup   remis
Christopher Munck-P. - Poul Thomassen   remis
Carsten Nielsen - Jan Rewitz   0 - 1

Vi havde afbud fra Frode og Leif, men med Poul Thomassen og Jan Rewitz så det ikke så dårligt ud.
Det blev til en ret sikker sejr på 6-2, 4 gevinster og 4 remis’er.
Poul Erik måtte af med en halv, det kunne måske være gået værre, men et inspireret officersoffer i slutspillet resulterede i en halv. Per Holst vandt sikkert med de sorte mod Søren T Sørensen. Undertegnede vandt også, men først efter at min modstander fravalgte et lovende offer (som vi i analyserne ikke lige kunne gendrive). Lars Andersen vandt efter lang fight, så vidt jeg så meget fortjent.
Per Oehlerich, Mads Borup og Poul Thomassen spillede alle remis. Per og Mads efter at have været under pres, mens Poul havde en gevinststilling lige før tidskontrollen og måske også i slutstillingen med tårn og 4 bønder mod tårn, springer og 1 bonde. Jan Rewitz vandt meget energisk og effektivt et slutspil med 2 bønder på hver side, løber til Jan og springer til Carsten Nielsen. Jan havde ca. 10 sekunder tilbage på uret da Carsten gav op (på en klubaften er det ikke sikkert de 10 sekunder havde været til rådighed).
Med de 6 point i dag avancerede vi til andenpladsen, et halvt foran Rokaden, men stadig 1.5 efter Skødstrup. Vi får se.

1. runde, søndag den 6/11 Af Poul Erik Nielsen

Nordre II

 

Nordre III

 

6 - 2
Poul Erik Nielsen - Jan Rewitz   1 - 0
Per Holst - Jørgen Rudbeck   1 - 0
Peer Ole Pedersen - Hans Rasmussen   1 - 0
Lars Andersen - Mikkel Hansen   0 - 1
Per Oehlerich - Lars Noe   remis
Frode Søby - Mikel Nørgaard   remis
Leif Møller - Henning Andersen   1 - 0
Mads Borup - Kim Hardlei   1 - 0

En kamp uden vinder … nåh nej, vinderen var Mikkel Hansen, der som den eneste 3. holdspiller fik en 2. holdspillers skalp! 6-2 er vel et nogenlunde normalt resultat, måske lidt i underkanten til oprykningskandidaterne.
Mads Borup fik hurtigt overtaget, og med en simpel men effektiv kombination var han den første til at tage pointet hjem. Herefter var der fredspibe mellem Noe og Oehlerich, Noe stod vist i overkanten, men var altså tilfreds med den halve.
Leif spillede med sort skarpt og klarede lige det kritiske og var pludselig afgørende ovenpå og vandt materiale. Jeg stod med sort klart i underkanten mod Rewitz. Rewitz spillede dog for omstændeligt, og pludselig var jeg med på et tidspunkt, hvor Rewitz begyndte at speede op for ikke at komme i tidnød ”og tabe på den sædvanlige måde”, som han udtrykte det. Det gik dog for stærkt, og Jan gik lige ind i en meget simpel kombination og gav straks op.
Holst bevarede den lille fordel i en Dronninggambit, en stillingstype der passer ham, og han tog ret sikkert stikket hjem i tidnøden. Jeg var i åbningen lidt bekymret for Peer Oles stilling, men han fik et godt modhug ind og kom med. Hans var for grådig og røg ind i en sidebinding – sort tårn b8 og tårn d7 mod hvid tårn a7 og løber b7 - og tabte materiale. Trods spræl kunne han ikke redde partiet.
5½-½ efter første tidnød lyder fornuftigt, tilbage to partier mod Mikkel og Mikkel. Desværre står Hansen klart til gevinst mod Lars, og han kører den sikkert hjem. Frode er i et tårnslutspil oppe med en bonde, som han tidligt snød Nørgaard for. Men skæbnen ville, at bonden var meget svær, ja måske endda umulig at realisere, og Frode opgav forsøgene, måske lidt for tidligt, men remis var det nu nok.
Vi ligger med 6 points kun på 3. pladsen, idet Skødstrup i samme lokale i Chess House lammetævede SK 68 IV hele 7½-½! Samtidig vandt Rokaden 6½-1½ over Århus II, så den ligger ikke lige til venstrebenet …. Vi skal møde disse to hold i december og januar, og vi må se at tage et godt afsæt om 14 dage mod 68-holdet!