Klik for at vende tilbage til forsiden!

 

 

 

 

Nordre 1 i Skakligaen - kampreferater


3. runde, søndag den 20/11 Af Tom Petri
 

Skolerne I

 

Nordre I

 

5 -3
Carsten Rasmussen

-

Christian Kyndel

 

remis
Jan Sørensen

-

Jan Christensen

 

remis
Thomas Ochsner

-

Tom Petri   0 - 1
Tobias Christensen

-

Nina Høiberg

 

1 - 0
Casper Rasmussen

-

Johnni Veng   remis
Finn Pedersen

-

Karl Pedersen

 

0 - 1
Bo Jacobsen

-

Per Hansen

 

1 - 0
Poul Rewitz

-

Niels Danstrup

 

remis

Efter den indledende dobbeltrunde var optimismen ikke udbredt stor. Nu ventede Skolerne så i 3. runde som til gengæld havde fået en forrygende start og førte ligaen med et enkelt point til Helsinge.
Altså en klassisk bund mod top kamp. Et stort nederlag og vi var isoleret i bunden. Så galt gik det dog heldigvis ikke.
Først færdig var "Jan'nernes kamp" på 2. bræt. Nordre-Jan udlignede nemt med de sorte mod IM-Jan, og så blev der delt. En god start! - og det så egentlig også godt ud andre steder. Men så begyndte det at gå lidt galt. Karl's parti så jeg ikke meget af, men pludselig var han en bonde nede mod Finn Pedersen patentopstilling - og senere var partiet tabt. Ved siden af på syvendebrættet havde Per Hansen opbygget en god angrebsstilling mo Bo Jacobsens moderne. Bo er dog sej, og mange har slået sig (undertegnede inkl.) når de har gået efter hans konge. Per's stilling fejlede dog ikke noget, men det kneb lidt med tålmodigheden, og et par uklare (men åbenbart forhastede) ofre førte til en tabt stilling - ærgerligt da Per havde en til gode mod Bo fra sidste år. ½-2½.
Jeg selv havde hvid mod Thomas Ochsner og efter ca. 10 træk i "Ld2-italiensk", tog jeg lige en tænkepause på 45 minutter, da det gik op for mig, at jeg ikke havde spillet den variant de sidste 20 år!! - jeg fandt dog en rimelig plan og heldigvis fandt Thomas en positionel forfærdelig plan - pludselig var stillingen nem at spille, og Thomas overhalede mig ligeså stille på tid. I begyndende tidnød fik jeg en "sund" svindel ind, som gjorde at vi kunne pakke brikkerne sammen. 1½-2½.
Niels's parti fik jeg heller ikke set for meget af, men det så sikkert ud, og ifølge høgene var det Niels der havde fordel. Det endte dog i tårn og uligefarvede løber. Remis. 2-3.
På førstebrættet fik Christian fordel mod Karsten Rasmussen og vandt en bonde. Stillingen så dog svær ud da Karsten begyndte at smide alle sine brikker efter Christians konge. Christian fik dog afværget det værste, og det endte med et dronningeslutspil. Remis. 2½-3½.
Johnni Veng spillede efter sigende som en russisk stormester de første mange træk mod Casper Rasmussen. Godt nok tabte russeren det parti, men hvad gør det når Casper afviger først. I hvert fald fik de en rimelig lige stilling. Hvor Casper pludselig overså Sxf7 med klar fordel til vores mand. Der var dog en del teknik tilbage og i tidnøden fik Johnni byttet de forkerte brikker af, og så kunne tårnslutspillet ikke vindes. Ærgerligt. 3-4
Tilbage sad Nina med et lokum. Det er der sådan set ikke noget nyt eller foruroligende i, da tilsvarende stillinger de første 2 runder gav 1½ point. Desværre viste Tobias tilstrækkelig god teknik til at vinde slutspillet med en kvalitet over. 3-5.
Altså et nederlag på 3-5, hvilket er et ganske pænt resultat (vores forventede var 2,81). Men vi kunne nemt have fået 4-4 hvis vi havde haft lidt mere medvind. 
Vi "over-juler" på sidstepladsen, men er inden for 1 points rækkevidde af Føroyar og Helsingør. Aalborg ligger nummer 7 men er nok for stærke til at rykke ned, og de andre potentielle nedrykkere, Nørresundby og Nordkalotten har desværre for os startet sæsonen flot, og ligger hele 7 point foran os.

1. runde, lørdag den 5/11 og 2. runde den 6/11 Af Per Hansen
 

Nordre I

 

Helsinge I  

 

1 - 7 
Christian Kyndel

-

Peter Heine

 

0 - 1
Jan Christensen

-

Lars Scandorff

 

0 - 1
Tom Petri

-

Emanuel Berg   0 - 1
Nina Høiberg

-

Thomas Hutters

 

1 - 0
Johnni Veng

-

Steffen Pedersen   0 - 1
Karl Pedersen

-

Klaus Berg

 

0 - 1
Per Hansen

-

Simon Bekker-Jensen

 

0 - 1
Niels Danstrup

-

David Bekker-Jensen

 

0 - 1

Indrømmet, 1-7 ser skidt ud men tallene dækker over flere partier jævnbyrdig fighter langt hen af vejen. Petri havde en chance, og Nina vandt sandelig! Flot. Per Hansen kunne huske lidt af en variant spillet 7 år tidlige, mens modstanderen ”tilfældigvis” havde alt i frisk erindring på grund af et parti mod Erling Mortensen! Danstrup byttede om på to træk, det var det parti! Karl Pedersen stod faktisk udmærket mod Klaus Berg, men... Det mest imødesete opgør fandt sted mellem
Peter Heine og Kyndel. Heine har ikke pokerfjæs og var tydelig utilfreds med stillingen efter åbningen .Hvad der senere skete skal ingen snyde sig selv for, det var skak på meget højt niveau. En helt utrolig spændende afslutning hvor Heine desværre vandt til sidst! Jan Christensen gik ligeledes frisk til sagen men modstanderen er stormester, så...
Det resultat var ventet, men med hensyn til Søndagens runde var vi optimistiske.
 

Nordkalotten

 

Nordre I

 

5½-2½
Johnny Hector

-

Christian Kyndel

 

1 - 0
Stellan Brynell

-

Jan Christensen

 

1 - 0
Lars Aaes Nielsen

-

Tom Petri   1 - 0
Peter Jakobsen

-

Nina Høiberg

 

remis
Søren A Koch

-

Johnni Veng   remis
Ricard Lilja

-

Karl Pedersen

 

1 - 0
Steen Andersen

-

Per Hansen

 

0 - 1
Peter V Andersen

-

Niels Danstrup

 

remis

Nordkalotten regnede vi bestemt med at kunne matche på de nederste brætter, men ak og ve!
Danstrup tog en tidlig remis, mens Karl lavede en fæl brøler som mindst sikrede modstanderen en halv. Han tog til sidst den hele! Per Hansen vandt nemt, endda med tårnoffer på h7! Johnny Veng spillede en meget vild var. Men remis blev det!
Kyndel havde i denne runde godt fat i Johnny Hector, men et forsøg på at opnå mere end remis gav bagslag! Jan måtte ned i tidsnøden efter skapt spil mod stormester Brynell, mens Nina stod lidt mistænkeligt. En blottelse blev dog udnyttet og pludselig var jernladyen med igen. Remis er et godt resultat! Da Petri tabte i tidsnøden var dette beklagelige nederlag en realitet, ikke godt og bestemt ikke hvad vi havde håbet på!