Klik for at vende tilbage til forsiden !

 

 

 

 

Nordre IV i A-række I - kampreferater


Runde 7: Nordre IV - Skødstrup II af Lau Bjerno

Nordre IV rykker op i mesterrækken igen! Vi kan åbenbart ikke lære at mesterrækken er for mesterspillere. Dem har vi jo nemlig ingen af på holdet! (Vi har dog "lånt" Willumsen et par gange - tak for hjælpen, Hans!)
Sidste runde klarede vi uden reserver mod det eneste hold der kunne true vor førsteplads, og rigtig spændende blev det faktisk aldrig: Holdlederen satte ganske vist en springer i slag i en god stilling og tabte, men resten vandt sikkert, bortset fra Mikkel & Mikkel der fik lov at give remis i gode stillinger. Vi sluttede på solide 38½ - 5 point foran nærmeste forfølger, Skødstrup.
Topscorer blev Mikkel Nørgård med 5½/7 tæt fulgt af Knud Erik med 5/6 og Kris med 5/5!

Nordre IV - Skødstrup 6-2
Lars Noe - Peter Krøjgård 1-0
Lau Bjerno - Mads Nørby 0-1
Knud Erik Juhl - Knud Poulsen 1-0
Steen F. Christensen - Niels Gade  1-0
Martin Frøkjær- Jensen - Bent Ole Pedersen 1-0
Mikkel Nørgaard - Jørgen Overgård remis
Mikkel Hansen - Jørgen Fog remis
Kris Hedelykke - Leo Christiansen 1-0

 

Runde 6: Randers II - Nordre IV af Lau Bjerno

Vi fandt gejsten! Bortset lige fra overtegnede, der havde en meget blå mandag, blev der spillet god skak. Min bedste indsats denne aften var uden tvivl da jeg nægtede Mikkel Nørgård at tilbyde remis - hvorefter han vandt det ellers noget døde slutspil! Steen stod måske ikke optimalt, men så er han jo netop farlig! Også Hans skruede bissen på efter en lidt famlende start. Martin og Lars C. vandt overbevisende, selv om de som vanligt gjorde det unødvendigt spændende (tiden!) Martin huskede dog heldigvis at holde op med at notere og begynde at spille lyn, lige præcis inden det var for sent! Lars Noe kunne desværre ikke holde gang i sit gode angreb og tabte, og Mikkel Hansen vil åbenbart ikke vinde, selv om han ellers stod kanon.
Så der er lagt op til den helt store oprykningsfinale tirsdag d. 20. marts, hvor vi møder Skødstrup i Skødstrup. Men vi har hjemmebanefordelen! (sort på 1. bræt)

Randers II Nordre IV 2½-5½
Leif Møller - Hans Willumsen 0-1
Søren Rasmussen - Lars Noe 1-0
Finn Larsen - Lau Bjerno 1-0
Finn Anderson - Steen F Christensen 0-1
Ulrich K Hansen - Martin Frøkjær-Jensen 0-1
Kurt D Svendsen - Mikkel Nørgaard 0-1
Johannes Kjær - Mikkel Hansen remis
Norman Murmann - Lars Christiansen 0-1


Runde 5: Nordre IV - SK1968 V
af Lau Bjerno

68´erne viste god sportsånd, da de gik med til at flytte kampen en uge pga. snestormen - ellers havde vi nok kun kunnet stille 6 mand! Og 68´erne viste sig heldigvis lige så medgørlige på brætterne, for selv om vel kun Mikkel Hansen og Lau stod godt vandt vi jo alligevel, om end knebent. Kampviljen og -modet på holdet fejlede åbenbart ikke noget, og slutresultatet kan vi dårligt klage over. Men Skødstrup fører jo fortsat, så vi får brug for endnu mere gejst i de sidste par kampe!

Nordre IV - SK1968 V 4½-3½
Lars Noe - Gert Larsen remis
Lau Bjerno - Johannes Pilgaard 1-0
Knud Erik Juhl - Peder Ottesen 0-1
Steen F. Christensen - Per Rask 1-0
Martin Frøkjær- Jensen - Jens Hansen 0-1
Mikkel Nørgaard - Gitte Pedersen remis
Mikkel Hansen - Gustav Meyer remis
Kris Hedelykke - Kristian Korsgård 1-0


Runde 4: Nordre IV - Skolerne III : 6½ - 1½

 

Runde 3: Nordre IV - Silkeborg III af Mikkel Nørgaard

En aldeles fortjent sejr, om end spillet bør skærpes til foråret, hvor oprykningskampen for alvor starter.

Nordre IV - Silkeborg III 6-2
Mads Borup - Johnny Rasmussen 1-0
Lau Bjerno - Benny Dannielsen 1-0
Knud Erik Juhl - Rasmus Olofson 1-0
Steen F. Christensen - Kurt Birkefeldt remis
Martin F. Jensen - Kasper Jørgensen 0-1
Mikkel Nørgaard - Knud M. Jacobsen remis
Mikkel Hansen - Jesper Karup 1-0
Kris Hedelykke - Per Jensen 1-0


Runde 2: Hammel - Nordre IV
af Martin Frøkjær-Jensen

I Hammel lod kaffen vente på sig til efter en hel times spil ?! Den slags skal straffes !? Kristen Hedelykke havde på 8. bræt reelt udspillet sin modstander allerede efter et kvarters spil !
De øvrige 7 brætter måtte kæmpe for sagen. Lars Noe, som var reserve på 1.bræt fik ikke spillet sin modtagne dronningegambit helt optimalt og måtte strække gevær. Ligeledes måtte Mads Borup ned med nakken mod Hans Mikkelsen på 2. bræt. På 3. bræt tryglede Lau Bjernos modstander om remis, da han havde smidt sin føring væk, men Lau afslog og gav ham tørt på. På 4. bræt var vi nogle der var bekymrede for Knud Erik Juels skæbne med de sorte brikker mod Peter Sehested. Men Knud Erik havde som sædvanligt alt under kontrol og kørte et point ind på kontoen. På 5. bræt spillede undertegnede en kampremis, hvor begge sider fik smidt store chancer væk. De to Mikler (Nørgaard og Hansen) på hhv. 6. og 7. bræt spilede solide partier og vandt fortjent. Alt i alt en opmuntrende runde der bringer Nordre IV med helt frem efter den lidt svage start mod Viby.
(Red: SK1968 er blevet frataget et point pga. forkert opstilling i første runde.)

Hammel Nordre IV 2½-5½
Jackie Andersen - Lars Noe 1-0
Hans J. Mikkelsen - Mads Borup 1-0
Paul Garde - Lau Bjerno 0-1
Peter Sehested - Knud Erik Juhl 0-1
Villy Knop - Martin Frøkjær-Jensen remis
Jørgen Lysgård - Mikkel Nørgaard 0-1
Kurt S. Nielsen - Mikkel Hansen 0-1
Sandor Heller - Kristen Hedelykke 0-1

 

Runde 1: Viby III - Nordre IV af Mikkel Nørgaard

En pænt sagt famlende sæsonpremiere for et Nordre 4 med opryknings-ambitioner. Målt på rating var vi så overlegne, at man på holdmødet den foregående søndag kunne høre endog meget optimistiske bud på resultatet af denne efterårets første holdkamp. Men en håndfuld talentfulde juniorer garneret med tre mere garvede viby-folk gjorde livet surt for os.
Mads modstander viste sig at være godt inde i Volga-gambittens finesser, men den halve virkede fair. Lau sled sin unge modstander op i et remisagtigt slutspil, mens Juhl stak en forbløffende kontra fra en noget trængt stilling.
Resten af os spillede stort set som girlscouts og vi var egentligt heldige med overhovedet at vinde matchen. Det kommer så nok til at gå ud over Hammel....!

Mads Borup - Morten Kjær Poulsen remis
Lau Bjerno - Dennis Hemdorff 1-0
Knud Erik Juhl - Thomas Buus 1-0
Steen F. Christensen - Mogens Engsig 1-0
Martin F. Jensen - Henrik Schrøder 0-1
Mikkel Nørgaard - Ove Kehlet 1-0
Mikkel Hansen - Andreas D. Sørensen 0-1
Henrik Brøchner - Sune K. Sørensen 0-1

 


 
     
  Nordre Web Nyt er designet og vedligeholdt af Mads Borup. Sidst opdateret 18. marts 2006